Post Danmark Rundt set indefra
Som vi nok alle ved starter Post Danmark Rundt idag og i år har vi vores egen udsending på pletten. Finn Olsen har nemlig fået en tjans som frivillig hjælper. Derfor har vi bedt ham om dagligt at sende en lille update om hvordan det hele ser ud når man ser det sådan lidt indefra.(Tryk på overskriften for at læse mere)
Teddy og Flemming på DR
Tølløse Cykel Motion har været i medierne! Det hele gik meget hurtigt, vi blev kontaktet torsdag d. 14/7 af en journalist fra DR der godt kunne tænke sig at lave et indslag til nyhederne med et par af vores ryttere, Flemming og Teddy gjorde det rigtigt godt som du selv kan se her:
Teddy og Flemming på Dødsbakken ved Tølløse
super godt teddy og flemming
Teddy fylder 70 år idag - Tillykke
Tillykke med Fødselsdagen Klubben ønsker Teddy tillykke med den runde fødseldag. 70 år er jo ingen alder, det kan vi se når vi kører i klubben. Du kører fint med sammen med folk som er MANGE år yngre end dig...benene fejler ikke noget. Vi har haft meget glæde af dig i klubben og ikke kun ved dit utrættelige arbejde som formand. Men du er også en god kammerat og det er altid en fornøjelse at at cykle med dig. Tølløse Cykel Motion Første afdeling af Bella Skilte CupTirsdag den 10. maj startede årets Bella Skilte Cup i Undløse. Klubben var med-arrangør og havde 8 mand med som hjælpere. 221 ryttere deltog i fem forskellige klasser, som alle kørte på den samme 13 km rundstrækning ved Undløse. Vejret var pænt og løbet blev afholdt uden alvorlige uheld. I år var alle klubbens ryttere tilmeldt i samme gruppe, for at give dem en chance for at hjælpe hinanden. Hvordan løbet forløb i detaljer ved kun rytterne selv, men slutrersultaterne og tiderne kan ses her. Så er sæsonen skudt igang
Suppeturen vel overståetSå er årets Suppetur vel overstået, 14 glade mennesker var mødt til start i det gode vejr. Vi lagde ud med et gruppebillede og efter en kort briefing tog vi afsted. Turen startede med at køre i parade op gennem byen ad Kvarmløsevej til OK-tanken og så ud til Soderup, hvor vi splittede op i to hold. Den ene hold, på 8 ryttere, kørte en distance på ca 28 km i et roligt tempo. Det var en dejlig tur og alle var glade for at være igang igen, turen var virkeligt godt afpasset da holdet var i Soderup kl. 11:29. De resterede 6 ryttere kørte ca 40 km og havde noget mere fart på, det var også blevet til nogle skiltespurter, i det hele taget virkede det som om de 6 havde givet den gas, da de ankom hos Flemming i Soderup. I modsætning til sidste års Suppetur oplevede ingen af holdene i år nogle punkteringer, så der er altså endnu ingen der har taget føringen i Punkterings-championatet. Da alle var samlet i Soderup blev der serveret suppe og hyggesnakket rundt om bordet.
Herfra takker vi for en hyggelig tur og ser frem til fremragende sæson. God vind Invitation til Suppeturen 2011Vanen tro starter vi cykelsæsonen i Tølløse Cykel Motion op med ”Suppeturen”. Vi starter med fællesfoto sammen med vores sponsor; Kjeld fra SuperBrugsen, så husk at tage jeres nye smarte klubtøj på! Tirsdag med start klokken 18:00 fra parkeringspladsen foran SuperBrugsen i Tølløse. |




